Daniel Kreutzfeldt kørte flot 6-dagesløb

Team Designa Køkken – Blue Water havde tre ryttere med i 6-dagesløbet i Ballerup Super Arena.

Det var Daniel Kreutzfeldt, som sluttede på femtepladsen sammen med sin hollandske makker Leon van Bon. Jens Erik Madsen, som blev nummer seks sammen med makkeren Marc Hester. Imens Michael Færk også prøvede kræfter med 6-dagesløbet og havde schweiziske Alexander Aeschbach, som makker. Parret blev nummer ni.

"Det er gået helt fantastisk. Målsætning var en top fem placering, selvom der var fem toppar til start. Det lykkedes, så jeg er tilfreds. Desværre måtte Leif Lampater og Christian Grasmann udgå på grund af sygdom," forklarer Daniel Kreutzfeldt.

Daniel Kreutzfeldt og Leon van Bon havde forud for løbet lavet en taktik om, at parret skulle ud og score mange point, og dermed få en ekstra omgang end konkurrenter.

"Vores plan var, at vi ville prøve at få en bonus omgang mere end de andre par, som vi kæmpede med femtepladsen om. Det lykkedes også, da vi var de første til at få 200 point," tilføjer Daniel Kreutzfeldt, som var meget tilfreds med, at bonusomgangen ikke blev så afgørende.

"Den blev så ikke afgørende, da Jens Erik Madsen og Marc Hester gik lidt ned på den lange handicapjagt mandag. Vi sluttede på finaleaften med kun at tabe en omgang, og det er meget tilfredsstillende, fordi der blev virkelig kørt stærkt. Vi slutter med seks omgange op til de fire toppar og seks omgange ned til sjettepladsen. Så det var en sikker femteplads!"

Daniel Kreutzfeldt blev bedste Team Designa Køkken-Blue Water rytter, og det er, da noget som kan bruges imod de andre.

"Det er jo altid dejligt at have håneretten. Det er et kort, som man altid kan spille ud senere hen," griner Daniel Kreutzfeldt velfornøjet.

Samlet slutstilling
1 Alex Rasmussen - Michael Mørkøv (Danmark) 273
2 Robert Bartko (Tyskland) - Iljo Keisse (Belgien) 269
3 Bruno Risi - Franco Marvulli (Schweiz) 253
4 Danny Stam - Peter Schep (Holland) 122

6 omgange efter
5 Léon Van Bon (Holland) - Daniel Kreutzfeldt (Danmark) 234

12 omgange efter
6 Jens-Erik Madsen - Marc Hester (Danmark) 149

14 omgange efter
7 Colby Pearce - Daniel Holloway (USA) 129

16 omgange efter
8 Andreas Müller (Østrig) - Jesper Mørkøv (Danmark) 83

17 omgange efter
9 Alexander Aeschbach (Schweiz) - Michael Færk (Danmark) 112

20 omgange efter
10 Sebastian Donadio (Argentina) - Tristan Marguet (Schweiz) 142

24 omgange efter
11 Alexei Shmidt (Rusland) - Jiri Hochmann (Tjekkiet) 43

31 omgange efter
12 Aloïs Kankovsky - Petr Lazar (Tjekkiet) 55

36 omgange efter
13 Michael Smith Larsen - Michael Berling (Danmark) 91