Firsanov startede bedst i Normandiet

Team Designa Køkken – Blue Water startede i dag i etapeløbet Tour de Normandie, som køres fra den 22. – 28. marts.


Holdet stiller til start med Michael Reihs, René Jørgensen, Sergey Firsanov, Kasper Jebjerg, Morten Christiansen og Glenn Bak. Etapeløbet startede med en 4,8 kilometer lang prolog.

Stærkest på enkeltstarten var hollandske Jetse Bol (Rabobank Continental), som kørte de 4,8 kilometer i tiden 5 minutter og 57 sekunder. På andenpladsen kom svenske Johan Lindgren (Cykelcity) efterfulgt af endnu en hollænder Coen Vermeltfoort (Rabobank) på tredjepladsen.

Bedste Team Designa Køkken-Blue Water-rytter blev Sergey Firsanov på en 76. plads 28 sekunder efter dagens vinder.

Tour de Normandie - Resultat 1. etape