Efter niendepladsen onsdag i pointløb får Daniel Kreutzfeldt endnu en mulighed for at køre et godt resultat hjem ved Bane-VM i Ballerup Super Arena. Kreutzfeldt er udtaget til søndag at køre omnium discplinen, hvor han tidligere har vist gode takter.
"Efter at have sovet på det, har vi besluttet, at Daniel skal have
lov til at udnytte sin gode form og forsøge sig i omnium", udtaler
Danmarks Cykle Unions sportschef Lars Bonde, og understreger at et
godt resultat ikke nødvendigvis er en medalje.
"Efter at omnium er blevet olympisk disciplin er der mange, der
satser på den, og derfor er det et stærkt felt, Daniel skal op
imod".
Omnium køres søndag, og afvikles over følgende fem løb: 200 meter
på tid, 7,5 km scratch, 3 km forfølgelsesløb, 15 km pointløb samt
1000 meter på tid. Der gives et point for disciplinsejr og rytteren
med færrest point efter sidste disciplin er samlet vinder.
VM i
banecykling 2010