Sven Vandousselaere (Jong Vlaanderen-Bauknecht) kunne i dag hente sæsonens første sejr, da han vandt 5. etape af Tour de Normandie, som blev kørt fra Elbeuf-sur-Seine til Flers over 188 km.
Det var samtidig også den første sejr til det belgiske Jong
Vlaanderen - Bauknecht mandskabet i denne sæson. Sven
Vandousselaere kom i mål foran Julien Guay (CC Nogent-sur Oise) og
Jan Barta (Team NetApp).
"Det var sidevind lige fra kilometer nul samt det regnede. Så
det var en rigtig modbydelig etape. I finalen sluttede den hårdt af
med en del stigninger. Det bestød også, at feltet blev splittet i
mange grupper. Vi havde Michael Reihs, René Jørgensen og Sergey
Firsanov med i første gruppe," forklarede Team Designa Køkken-Blue
Waters sportsdirektør Michael Blaudzun efter dagens etape.
De tre forreste i dagens løb angreb undervejs på etapen og det
lykkedes dem at holde favoritterne på afstand. I finalen fulgte
Sergey Firsanov godt med de forreste, men 500 meter fra målstregen
punkterede russeren.
"Det var virkelig uheldigt. Han kørte en flot etape i dag, men
misser nogle dumme sekunder, da vi ikke kunne komme frem til ham,"
tilføjer Michael Blaudzun.
Løbets førende rytter Adrien Petit (CC Nogent-sur-Oise) mistede
i dag førertrøjen - også ramt af en uheldig punktering. I stedet
overtager Jan Barta førertrøjen.
Tour de
Normandie - Resultat 5. etape