Reihs og Jebjerg fremme i Ronde van Drenthe

Alberto Ongarato fra Vacansoleil vandt i dag det hollandske endagesløb Ronde van Drenthe, som blev kørt over 203 kilometer med start i Tamboer og mål i Hoogeven, men det var et løb, hvor Team Designa Køkken – Blue Water var med til at præge.

"Jeg vil tro 40-50 ryttere kom samlet til målstregen i dag. Det var et aggressivt kørt cykelløb, hvor vi var med fremme i flere udbrud. Flere gange havde vi ryttere med i grupper på 15-20 mand, som kunne holde hjem, men trods brosten, sidevind, små stigninger m.m. så blev det altså et forholdsvis samlet felt, som kom hjem," forklarer sportsdirektør Michael Blaudzun efter dagens etape.  

Især Michael Reihs og Kasper Jebjerg gjorde sig positiv bemærket i dag løb, hvor de var med i mange af udbruddene, desværre styrtede Emil Hovmand og kom på hospitalet.

"Michael Reihs og Kasper Jebjerg var også med feltet hjem, hvor de var med til at spurte om sejren. Jeg kender ikke på nuværende tidspunkt deres placering. Desværre styrtede Emil Hovmand og måtte en tur på hospitalet. Heldigvis skete der ikke noget, og han kan muligvis køre med igen i morgen. Han har fået nogle hudafskabninger. Alt i alt en god dag for os, hvor vi var med til at skabe cykelløb og var med fremme," tilføjer Michael Blaudzun.

I morgen kører Team Designa Køkken - Blue Water endnu et hollandsk endagsløb Dwars door Drenthe, hvor holdet stiller til start med Jimmi Sørensen, Kasper Jebjerg, Morten Christiansen, Michael Reihs, Sergey Firsanov, Glenn Bak og muligvis Emil Hovmand, hvis han kommer sig over dagens styrt.

Profronde van Drenthe resultat