Sergey Firsanov fortsætter de imponerende takter i Rusland.
Team Designa Køkken-rytteren vandt 1. etape i Ruslands største
UCI-etapeløb Five Rings of Moscow (Kat. 2.2) i fredags,
hvilket betød, at han avancerede til den samlede andenplads i
klassementet.
Lørdag blev anden etape kørt i Tarussa, hvor Sergey Firsanov og et
større felt kom samlet til mål. I spurten viste Boris Shpilevsky
nok engang sprintertalentet og tog etapesejren. Sergey Firsanov kom
i mål, som nummer 34, hvilket betød, at han forsvarede
andenpladsen.
Søndag eftermiddag blev næstsidste etape kørt i Krylatskoye.
En etape, hvor løbets førende rytter Evgeny Reshetko gik ned med
flaget og tabte to minutter og 47 sekunder. Sergey Firsanov blev
nummer tre på etapen blot tre sekunder efter etapevinderen Vitaliy
Popkov.
Det betyder, at Team Designa Køkken - Blue Water-rytteren nu fører
etapeløbet før sidste dagen i dag, hvor rytterne skal køre på en
rundstrækning i Theaterplatz.
"Det er rigtige flotte præstationer, som Sergey Firsanov laver i
øjeblikket i Rusland. Det er dejligt at se. Nu er han virkelig
kommet i noget terræn, som passer ham. De kommende opgaver for
holdet ser jeg meget frem til, hvor han er til tænkt en stor rolle
i Rhône-Alpes Isère og GP Ringerike i Norge," forklarer
sportsdirketør Michael Blaudzun, som naturligvis håber, at Sergey
Firsanov kan køre den samlede UCI-sejr hjem i Rusland i dag.
Five Rings
of Moscow - resultat 3. etape