U23 DM i enkeltstart afvikles fredag

I morgen køres U23 DM i enkeltstart i Randers. Sidste år vandt Jimmi Sørensen foran Rasmus Quaade og igen i år, ligner det et opgør om DM-titlen mellem de to Team Designa Køkken – Blue Water ryttere.

"Mine forventninger er top 2. Det er altid tætte enkeltstarter imellem Rasmus Quaade og jeg, og det bliver det også i morgen medmindre, der sker noget uforudset," forklarer Jimmi Sørensen forud om enkeltstarten, som han sidste år vandt med kun et sekund.

DM enkeltstarten starter klokken 18.30, hvor første rytter Morten Pedersen (Viborg Cycling) sendes ud på den 31 kilometer lange rute.

"Det er en hård rute. Det går op og ned hele tiden, men der er ikke nogle, som ikke er til at komme over. Der er dog en stejl bakke halvvejs. Vi kører 12,5 kilometer ud, og så kører vi en sløjfe på 6 kilometer og derefter vender vi tilbage og kører retur på den 12,5 kilometer rute, som vi kørte ud på. Det er ikke en rute, der er særlig teknisk. Der er et par sving, som kan være lidt farlige, hvis det regner, men ellers er det ikke noget," tilføjer sidste års U23-mester i enkeltstart Jimmi Sørensen.

Rasmus Quaade på ny cykel
Jimmi Sørensen sendes af sted i morgen som sidste rytter klokken 19.11, imens Rasmus Quaade sendes ud på ruten som tredjesidst klokken 19.07.

"Jeg forventer, det bliver meget tæt imellem Jimmi og jeg. Enkeltstarten i Viborg var tæt og der var Jimmi og jeg et pænt stykke foran de andre. Jeg har ikke prøvet ruten endnu, men jeg regner med at prøve den i aften eller i morgen tidlig," forklarer Rasmus Quaade forud for enkeltstarten.

Rasmus Quaade kan dog ikke køre på sin normale cykel, da den er blevet stjålet i løbet af denne uge.

"Jeg har fået Glenn Baks cykel, da min cykel er forsvundet på grund af indbrud. Det er irriterende, men heldigvis bruger Glenn og jeg samme cykelstørrelse. Jeg har fået den indstillet i løbet af ugen, så jeg føler mig klar til i morgen," tilføjer Rasmus Quaade.

De to ryttere er med til at presse hinanden og det glæder begge ryttere, at der er så hård konkurrence om DM titlen.

"Det gør, at man træner lidt ekstra og gør lidt mere ud af det. Det er helt klart til vores fordel. Jeg går efter at genvinde titlen i morgen - ingen tvivl om det, men på den anden side, så er det heller ikke nogen skam, hvis jeg skulle tabe til Rasmus Quaade," slutter Jimmi Sørensen.

Startliste U23 DM i enkeltstart
1. Morten Pedersen - Viborg Cycling 18.30
2. Lenni Andersen - Herning CK 18.31
3. Pelle Niklas Christensen Clapp - Team Stenca Trading/M1 18.32
4. Jacob Bech Rasmussen - Faaborg Ski og Motionsklub 18.33
5. Morten Høberg - Team Concordia Forsikring 18.34
6. Rasmus Brandstrup Sterobo - Team EnergiFyn 18.35
7. Rasmus Kristensen - Vejle CK 18.36
8. Nicki Rasmussen - Team Reelight-CUBE 18.37
9. Ulrik Falentin Sund - Aalborg CR 18.38
10. Nicki Østergaard-Nielsen - Team Glud & Marstrand/LRØ Rådgivning 18.39
11. Otto Kristensen - Thy CR 18.40
12. Frederik Just Jernov - Team Stenca Trading/M1 18.41
13. Christian Ranneries - Team EnergiFyn 18.42
14. Søren Toft Kirkegaard Madsen - Team Hopplá Magis Mavo Infissi 18.43
15. Jesper Juul Andreassen - Odder CK 18.44
16. Mark Sehested Pedersen - Team Reelight-CUBE 18.45
17. Thomas W. Madsen - Vejle MTB 18.46
18. Niki Byrgesen - Team Designa Køkken - Blue Water 18.47
19. Lars Iversen - Viborg Cycling 18.48
20. Jacob Gye Madsen - Team Stenca Trading/M1 18.49
21. Mads Lilholm Meyer - Team EnergiFyn 18.50
22. Sebastian Lander - Team Concordia Forsikring 18.51
23. Jesper Hansen - Odder CK 18.52
24. Rasmus Louring Vorre - Vejle CK 18.53
25. Morten Kruse Brink - Team Stenca Trading/M1 18.54
26. Christoffer Lehmann - Vejle MTB 18.55
27. Kristian Sobota - Team Concordia Forsikring 18.56
28. Christopher Juul-Jensen - Team Glud & Marstrand/LRØ Rådgivning 18.57
29. Aske Søby - Cykling Odense 18.58
30. Nikolaj E. Svenningsen - Team Reelight-CUBE 18.59
31. Jimmi Peder Klitgaard Purkær - Aalborg CR 19.00
32. Nicolai Steensen - Team Concordia Forsikring 19.01
33. Ricky Enø Jørgensen - Team Glud & Marstrand/LRØ Rådgivning 19.02
34. Mathias Lisson - Team Designa Køkken - Blue Water 19.03
35. Nicolai Overgård - Viborg Cycling 19.04
36. Kristian Haugaard Jensen - Team EnergiFyn 19.05
37. Rasmus Christian Quaade - Team Designa Køkken - Blue Water 19.07
38. Michael Damm Kohberg - Haderslev Starup CK 19.09
39. Jimmi Sørensen - Team Designa Køkken - Blue Water 19.11