Team Designa Køkken-Blue Water kom i dag godt i gang med titelforsvaret af Norges største UCI-løb Ringerike GP, som holdets stærke russer Sergey Firsanov vandt i 2009.
"Nu er vi i gang. Sergey Firsanov sidder, hvor han skal. Han er
koncentreret og har fokus på tingene. Det vigtigste var for mig at
se i dag var, at rytterne var motiveret og klar til at arbejde for
hinanden, hvilket de beviste, forklarer Team Designa Køkken-Blue
Waters sportsdirektør Michael Blaudzun efter løbet.
Sergey Firsanov angreb også på den sidste stigning, men han blev
hentet igen. Svenske Alexander Wetterhall (Team Sprocket) kørte
alene hjem og vandt med 150 meter til hovedfeltet. Sergey Firsanov
blev nummer 12 på etapen og dermed bedste rytter fra de deltagende
danske hold.
"Han taber ikke tid udover til ham, som vandt dagens etape.
Michael Reihs og René Jørgensen viste også lovende takter i dag.
Det var ikke en hård nok dag til at gøre forskellen i dag, men i
mine øjne starter cykelløbet først fredag og så henover weekenden,
hvor klassementet vil blive afgjort," tilføjer Michael
Blaudzun.
Team Designa Køkken-Blue Water stiller til start i løbet med
Michael Reihs, Sergey Firsanov, René Jørgensen, Daniel Kreutzfeldt,
Mathias Lisson samt Jens Erik Madsen.
GP Ringerike
1. etape - resultat
Pressebilleder i fuld format kan hentes under "Presse" eller ved at
klikke her