Niki Byrgesen også bedst i Vejen

Team Designa Køkken-Blue Water var i dag til start i NCC Løbet i Vejen, hvor der blæste rigtig meget i dag, hvilket gjorde det til et hårdt cykelløb.

"Det var et sindssygt hårdt cykelløb. Der var flere angreb i starten, men det var først, da Glud & Marstrand Horsens satte hårdt tempo på fjerde omgang, at der begyndte at ske noget. Desværre var der ikke rigtig nogen af os, der skal med gode ben i dag. Det resulterede i, at jeg egentligt troede, at løbet var kørt," forklarede Niki Byrgesen efter løbet.

Alligevel gav Team Designa Køkken - Blue Water aldrig op og det gav bonus til sidst.

"Vi gav aldrig op, og det betød, at vi hentede gruppen foran de tre forreste og dermed skulle køre efter placeringer lige bagved dem. Jeg følte ikke, at jeg havde de bedste ben, men det var, som om det blev bedre og bedre jo længere løbet blev," tilføjer Niki Byrgesen, som blev nummer seks i løbet.

Nikola Aistrup (Team Concordia Forsikring) sejrede foran Andreas Frisch (Team Energi Fyn) samt Jacob Nielsen (Glud & Marstrand - LRØ Rådgivning).

NCC Løbet - Vejen - resultat

NCC Løbet - Vejen - Fotoarkiv opdateret