Ronde de l'Oise

På tredje etape af Ronde de l'Oise var Team Designa Køkken-Blue Waters René Jørgensen igen i offensiven, da han midtvejs på etapen var i løbets førertrøje, men det hele endte med, at det hele i Ronde de l'Oise er status quo.

"Efter 30 kilometer kom René Jørgensen af sted i en gruppe på 15 ryttere, hvor hverken nummer et eller to i klassementet var med. De fik et minut til feltet, men efter 90 kilometer blev det hele samlet igen, da Bigmat gik frem og hvor løbets førende rytter også køre med rundt for at få hentet udbruddet," forklarer Team Designa Køkken-Blue Waters sportsdirektør Allan Bo Andresen.

Efter samlingen, så stod feltet nærmest stille og tre ryttere, som ikke havde betydning for klassementet fik lov til at køre af sted og afgjorde etapen imellem sig, hvor Niko Eeckhout vandt.

"Otte kilometer fra målstregen var der en lille bakke, hvor vi ville angribe, men der var strid modvind, så vi besluttede at lade være og spare kræfterne til i morgen. Så det endte med, at feltet kom samlet til målstregen efter de tre forreste. Vi satser alt i morgen, hvor vi håber på at kunne få René Jørgensen på toppen af podiet," fastslår Allan Bo Andresen.

Ronde de l'Oise - resultat 3.etape