Team Designa Køkken-Blue Waters Sergey Firsanov viste igen i dag, at han elsker bakket terræn. På dagens etape i Ringerike Grand Prix i Norge prøvede Team Designa Køkken-Blue Water nemlig at snuppe førertrøjen, og det var lige ved at lykkedes.
"Jeg vil sige, at jeg er stolt af holdet. Vi lavede en plan fra
morgen af, og den blev fulgt til punkt og prikke. Det var
millimeter fra, at vi i dag tog førertrøjen, hvilket selvfølgelig
havde været prikken over i'et, men vi kan være stolte og tilfredse.
Drengene gjorde et fantastisk stykke arbejde," forklarede
sportsdirektør Michael Blaudzun efter næstsidste etape.
Team Designa Køkken - Blue Water forsøgte at overraske de øvrige
hold i Ringerike Grand Prix.
"Vi havde lavet et lille overraskelsesmoment i dag. Vi ville
starte langt ude fra, hvor holdet skulle frem og sætte tempo. Vi
ville tage folk lidt på sengen, hvor Sergey Firsanov skulle slutte
af med at angribe," tilføjer Michael Blaudzun.
Sergey Firsanov angreb med 36 kilometer til målstregen, hvor han
alene kom og til dagens udbrydere, men her fik han følgeskab af
Christer Rake (Joker Bianchi).
"Sergey Firsanov kører rigtig stærk på stigningen. Det gjorde
Joker Bianchi manden dog også, han holder trods alt hjul på Sergey,
hvilket ikke er nemt, når det går opad."
De to ryttere kom derfor samlet til målstregen, hvor nordmanden
Christer Rake vinder og fører derfor samlet med et sekund foran
netop Sergey Firsanov.
"Han tog et sekund på Sergey Firsanov på første etape, og det er
nu det sekund, som han fører med. Løbet er ikke afgjort endnu. Vi
må prøve at ligge hovederne i blød og finde på noget til i morgen.
Der er stadig 160 kilometer tilbage, hvor løbet skal afgøres i
Hønefoss. Alt i alt en flot dag," slutter Michael Blaudzun.
GP Ringerike
4. etape - resultat