Det stærkeste felt i Post Danmark Rundt blev i dag fuldstændig smadret af Team Saxo Bank. Matti Breschel vandt etapen foran Jakob Fuglsang, mens Joost Van Leijen (Vacansoleil Pro Cycling Team) tog tredjepladsen 17 sekunder efter. Men Sergey Firsanov viste også tænder og er nu femmer samlet.
Etapen startede som de forrige i et højt tempo, og det var først
efter små 30 kilometers kørsel at Lieuwe Westra (Vacansoleil Pro
Cycling Team ), Kasper Jebjerg (Team Designa Køkken-Blue Water),
Nikolaj Olesen (Team Concordia Forsikring Himmerland) og Sep
Vanmarcke (Topsport Vlaanderen-Mercator) fik slået hullet.
I starten var feltet ikke meget for at lade dem slippe af sted,
og blandt andet Team Energi Fyn var kede at ikke at ramme
udbruddet, så de lå længe og jagtede. Efter en 20 kilometer lang
jagt hvor forspringet hele tiden lå tæt på de 20 sekunder, valgte
feltet dog at lade dem få over seks minutters forspring.
Med 50 kilometer tilbage af etapen var forspringet stadigvæk
omkring de seks minutter. Det fik Team Saxo Bank holdet til at
sætte Michael Mørkøv og Alex Rasmussen frem, og de to stærke
ryttere fik sammen med resten af det danske hold fuldstændig
splittet feltet, så blandt andet løbets førende rytter, Michael Van
Stayen (Topsport Vlaanderen - Mercator), var sat med flere minutter
inden feltet ramte Vejle.
Det høje tempo betød også, at de fire forreste var tilbage i
feltet da der manglede 30 kilometer af etapen. Kasper Jebjerg (Team
Designa Køkken-Blue Water) fik mest ud af dagens udbrud, da han kom
først over tre stigninger. Dermed ligger han nu toer i
bakkekonkurrencen seks point efter Michael Tronborg (Glud &
Marstrand-LRØ Rådgivning).
Team Saxo Banks hårde kørsel ind mod Vejle betød også, at kun
godt 40 ryttere sad i den forreste gruppe og skulle afgøre etapen i
mellem sig. Kort efter at rytterne var kørt ind i Vejle, rykkede
Jakob Fuglsang og Matti Breschel væk fra feltet.
Selvom en forfølgergruppe på små 25 ryttere, hvor blandt andet
Rasmus Guldhammer, Brian Vandborg, Troels Vinther, og Martin
Mortensen sad, forsøgte at lukke hullet op til dem igen, så blev de
ved med at øge meter for meter, så med fem kilometer til mål havde
de små 40 sekunders forspring.
Forfølgergruppens gode samarbejde mellem Garmin og HTC-Columbia
holdende samt en stærk kørende Martin Mortensen, betød dog at
forspringet blev lidt reduceret på sidste omgang. Til sidst skulle
etapesejren afgøres mellem Matti Breschel og Jakob Fuglsang, og for
femte gang i sin karriere kunne Breschel vinde en etape i Post
Danmark Rundt.
Forfølgergruppen kom til mål små 25 sekunder. Dermed ser det ud
til at Jakob Fuglsang har fået et godt udgangspunkt til at tage sin
tredje samlede sejr i Post Danmark Rundt, selvom det er Matti
Breschel som kører i gult på morgendagens første etape.
"Det gik efter planen. Det var selvfølgelig det, som vi havde
lagt i kakkelovnen skulle ske. Sergey skulle være med de forreste
på Kiddesvej, og vi skulle få en mand med i udbruddet, som kunne gå
efter bakkepointene. Den forløb 100% efter planen må jeg sige, og
det var flot arbejde af rytterne," forklarede sportsdirektør
Michael Blaudzun efter dagens etape.
Kasper Jebjerg er nu på andenpladsen i bakkekonkurrencen med 30
point, imens holdkammeraten Michael Reihs er på tredjepladsen med
28 point. Bakkekonkurrencen føres af Michael Tronborg Kristensen,
som har 36 point.
I morgen køres der to halvetaper, det er en formiddagsetape fra
Nyborg til Odense over 100 kilometer, imens rytterne om aftenen
skal køre en enkeltstart i Middelfart på 19,4 kilometer.
"Det er klart, at vi i morgen vil gå efter bakkepoint til Kasper
Jebjerg og Michael Reihs. Vi går efter at vinde bakkekonkurrencen,"
fastslår sportsdirektøren og tilføjer:
"Det plejer altid at være en hurtig etape og tingene går stærkt,
så vi må forsøge at ramme udbruddet og se, hvad der sker."
Team Designa Køkken-Blue Waters russer Sergey Firsanov kørte i
dag rigtig godt på kongeetapen og blev nummer seks, hvilket
betyder, at Firsanov er nummer fem samlet.
"Det overrasker mig ikke, jeg er kun glad for det. Han kommer
til at køre en god enkeltstart i morgen, det er jeg ikke tvivl. Han
er fokuseret og motiveret og køre en god på enkeltstart, så må vi
se, hvad tiden bringer," slutter Michael Blaudzun.
Udover en flot holdpræstation kunne Kasper Jebjerg også kåres som
dagens fighter i dag.
Post
Danmark Rundt - Resultat 3.etape
Team-Designas Kasper Jebjerg fik dagens
fighterpokal i Post Danmark Rundt