I dag blev sidste afdeling i Post Cuppen afviklet i Vordingborg, hvor rytterne kunne se frem til at køre i efterårssolen og masser af vind. Christian Moberg (Glud & Marstrand Horsens) startede i dag i førertrøjen, men efter et hæsblæsende cykelløb, så skiftede førertrøjen ejermand.
Foto: Kenneth Kristensen - http://www.cyclingworld.dk/
Rytterne skulle køre 179,9 kilometer på en kuperet rute. Der skulle
køres syv omgange på 19,5 kilometer rundstærkning og syv omgange på
6,2 kilometer publikumsvenlig finalerundstrækning. Første rytter
til at angribe var Jesper Juul Andreassen (Odder CK), men han blev
hentet igen efter få kilometer.
Efter 30 kilometer lykkedes det endelig et gruppe på 15 ryttere
at komme af sted. Det var Michael Berling og Mads Christensen (Glud
& Marstrand -LRØ Rådgivning), Michael Ellermann Jæger (Team
ABC), René Jørgensen, Kasper Jebjerg, Michael Reihs og Jacob
Kollerup (Team Designa Køkken - Blue Water), Christian Ranneries
(Team Energi Fyn), Daniel Holm Foder, Philip Nicholas Nielsen og
Sebastian Lander (Team Concordia Forsikring), Jonas Aaen (Team Saxo
Bank), Jonas Fredborg (Team Designbrokers - Elite) samt Patrick
Clausen (Team Reelight - CUBE), imens Jacob Gye Madsen (Team Stenca
Trading) faldt fra i frontgruppen.
Efter godt 50 kilometer begyndte flere grupper at sprænge feltet
og optage forfølgelsen til frontgruppen, men efter godt 100
kilometer blev feltet igen samlet, imens de 14 ryttere i front
havde øget forspringet til godt to minutter.
Gruppen holdt sammen til de små omgange, hvor efter der begndte
en masse angreb. Det lykkedes fem ryttere at komme fri af
frontgruppen. Det var Mads Christensen (Glud & Marstrand - LRØ
Rådgivning), Kasper Jebjerg (Team Designa Køkken - Blue Water),
Daniel Holm Foder (Concordia Forsikring) samt Jonas Aaen (Team Saxo
Bank).
De fire ryttere i front arbejdede godt sammen, men med fire
omgange til mål kom, der så lidt drama, da feltet blev hentet med
en omgang og dermed blev pillet ud af løbet.
Bagved de fire forreste blev der dannet en fem mandsgruppe
Michael Berling (Glud & Marstrand - LRØ Rådgivning), René
Jørgensen og Michael Reihs (Team Designa Køkken) samt Philip
Nicholas og Sebastian Lander (Concordia Forsikring).
Med 20 kilometer til målstregen angreb, Mads Christensen, som
også vandt første afdeling af Post Cuppen. Glud &
Marstrand-rytteren var stærk og holdt helt vejen til målstregen.
Jonas Aaen snuppede andenpladsen i en spurt foran Daniel Foder.
Michael Berling kom ind på ottende pladsen og vandt dermed Post
Cuppen 2010 samlet foran Kasper Jebjerg samt René Jørgensen (Team
Designa Køkken - Blue Water).
"Jeg er egentligt godt nok tilfreds. Vi havde fire ryttere med
allerede tidligt i løbet. I klassementet var vi lidt bagud på
point, men det blev der vendt op og ned på i dag. Kasper Jebjerg
bliver toer og René Jørgensen blev treer," forklarede
sportsdirektør Michael Blaudzun efter dagens løb.
Michael Blaudzun hæftede sig også ved, at Team Designa Køkken -
Blue Water er lukningstruet, og derfor var præstationen ikke
mindre.
"De viser høj moral og vilje i dag, det er godt at se. Det
udviklede sig til en hård dag med masser af vind. I finalen kom
Kasper Jebjerg af sted sammen med Jonas Aaen, Daniel Foder og Mads
Christensen. Til sidst kører Mads Christensen alene væk, og det var
den stærkeste mand, som vandt i dag," slutter Michael Blaudzun.
Resultat Post Cup 2010